Ceremonien

Image1
Image2
Image3
Image4
Image5
Image6

Værd at vide...

Det er ikke dyrere at bruge en rigtig bedemand.

Se hvad vi varetager >

24 timers vagt

Ved dødsfald eller spørgsmål:Tlf. 86 12 28 66

- 24 timers vagtelefon året rundt

Eller via mail: hjm@bedemandmadsen.dk

Økonomi

Normal bisættelse: En bisættelse med højtidelighed i kirke inklusiv kistepynt, nyt gravsted, gravsten,
dødsannonce og mindesammenkomst.

Se alle muligheder >

Askespredning til søs

Højtideligheden ved dødsfald behøver ikke længere kun at være en traditionel begravelse eller bisættelse. I dag findes der nemlig mange alternative måder at tage afsked med ens kære på, som i højere grad afspejler den afdøde. Et af disse alternativer er en askespredning til søs. Ved en askespredning på havet vil hele højtideligheden typisk foregå på havet med både askespredning og efterfølgende gravøl i skibets kahyt. Askespredning til søs er ideelt, hvis afdøde var fisker, skipper eller bare havde et helt særligt bånd til havet. Det er den perfekte afsked, hvor afdøde bliver et med naturen og havets blå bølger.

Ønsker afdøde askespredning til søs eller ej?

I de sidste 20 år har der været en stigende interesse for muligheden for en askespredning til søs efter kremering. Siden 1. januar 2009 har det været tilstrækkeligt, at der foreligger et skrifligt ønske fra afdøde om askespredning på havet. Som pårørende kan du tjekke, om afdøde har udfyldt formularen “Min sidste vilje”, hvori der står afdødes sidste ønsker og tanker. Afdøde kan også have udfyldt og gemt dokumentet Tilkendegivelse om askespredning, hvorfra afdødes ønske fremgår. Det er vigtigt at bemærke, at det altid er begravelsesmyndigheden, der giver tilladelse til en askespredning på havet.

Hvordan foregår en askespredning til søs

Askespredning på havet skal ifølge danske lovgivning foregå over åbent vand. Det er altså ikke tilladt at gøre det på en sø, da det skal foregå på havet eller over større fjorde eller bugter. Askespredningen skal foregå på en diskret måde, der ikke vækker opsigt, og det er ikke tilladt at sænke urnen med aske ned i havet. Hvordan hele ceremonien skal forløbe er helt op til de efterladte. De kan frit vælge de salmer og sange, de føler passer til ceremonien og til afdøde. Når asken er spredt over havet, kan man ligeledes kaste blomster ud på havet, som en smuk afsked. Afhængig af vejret kan I efterfølgende få serveret gravøl på dækket eller i kahytten, så I har god tid og ro til at mindes den afdøde. Den friske vind i håret og den salte duft af havet kan være med til at fylde hjertet med trøst, mens I kigger ud over horisonten og lader minderne løbe frit. Fra denne dag kan I sende jeres tanker til og mindes afdøde, hver gang I kigger ud over det blå hav.

Eksempel på et program for askespredning på havet

En askespredning til søs kan foregå på mange måder, men her er et lille eksempel. Efter aftale med skipper kan dagen starte klokken 10:00, hvor skipper byder velkommen ombord. Når alle mand er ombord cirka klokken 10:15, sætter I kursen ud på havet. Måske har I på forhånd aftalt et sted, hvor ceremonien skal foregå, og ellers vil skipper finde et sted, hvor I i ro og mag kan tage afsked. Omkring klokken 11:00 vil ceremonien finde sted med sange og askespredning, og efter en lille times tid bydes gæsterne på gravøl. Hvis vejret er til det, kan det foregå på dækket, hvor I kan nyde den friske havluft, og ellers kan det serveres i bådens kahyt. Cirka klokken 13:00 vender I tilbage til havnen, hvor I enten kan gå hver til sit eller fortsætte dagen sammen.