Ceremonien - Ofte stillede spørgsmål om begravelser

Ofte stillede spørgsmål om begravelser

Her finder du svar på spørgsmål som ofte dukker op i forbindelse med dødsfald, begravelse og bisættelse.

Hvad er forskellen på en begravelse og en bisættelse? Læs svaret her ▼

I daglig tale anvender man ofte ordet ”begravelse”. ”Jeg skal til begravelse i dag”

Betegnelsen ”Begravelse” kan dog henføres til to vidt forskellige forløb, nemlig bisættelse og begravelse.

Ved en bisættelse vil kisten med afdøde blive kremeret, og asken herfra komme i en urne. Ved en begravelse – også kaldet en jordfæstelse/kistebegravelse vil kisten med afdøde blive nedsænket i jorden på kirkegården. Ordet ”begravelse” bliver ofte brugt som en fællesbetegnelse for begge forløb, men forløbene er meget forskellige fra hinanden.

På landsplan er det ca. 85% af dødsfaldene der bisættes og 15 % kistebegravet.

Procentsatserne kan dog svinge meget alt afhængig af hvor i landet man befinder sig.

I storbyerne vil procentsatsen for bisættelser være højere, hvorimod man i mindre byer og lokalsamfund oftere vil blive kistebegravet.

Hvordan bliver man kremeret? Læs svaret her ▼

Kremationen af en afdød person foregår på landets krematorier som er beliggende rundt omkring i landets større byer. I 2022 var der ifølge Danske krematoriers landsforening 19 krematorier i Danmark. Kremationen foregår på den måde, at kisten med afdøde føres ind i ovnen, hvorefter kremationen finder sted. I Danmark er der stor forskel på krematorierne, i forhold til effektivitet og Co2 forbrug. Generelt bliver overskudsvarmen fra kremationen sendt tilbage til fjernvarmesystemet og det gennemsnitlige forbrug pr. kremation ligger på ca. 226 kWh, hvor de mest effektive krematorier kun har et forbrug på 85 kWh pr. kremation sammenlignet med de mindst effektive som har et forbrug på 369 kWh pr. kremation. Du kan læse mere om Co2 forbruget ved kremation her (Artikler (dkl.dk))

Hvem skal man ringe til, når en pårørende er død? Læs svaret her ▼

Såfremt dødsfaldet er sket naturligt og der ikke foreligger mistanke om en kriminel handling skal man kontakte egen læge, alternativt vagtlægen uden for normal åbningstid. Lægen skal så komme og erklære personen død inden der kan foretages en ilægning af afdøde i kiste. Dog kan man sagtens rette henvendelse til en bedemand ved dødsfaldets konstatering. I tilfælde af at dødsfaldet er sket på sygehuset eller plejehjem vil det ofte være personalet det videregiver beskeden til lægen.

Hvad koster en begravelse? Læs svaret her ▼

Hvad en begravelse koster, kan være svært at sætte et eksakt beløb på, da det afhænger af flere valg og beslutninger. De totale udgifter ved en begravelse kan omfatte både bedemand, kirkegård, dødsannoncer, blomster, mindesamvær(bespisning), gravsten, kapelleje, gravstedsvedligeholdelse/legat mm. Udgifterne kan variere rigtig meget alt afhængig af hvor i landet man befinder sig samt om man er medlem af folkekirken eller ej.

I er altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om de lokale forhold.

Ring til os på 86 12 28 66 eller find kontaktoplysninger her.

Hvad koster en bisættelse? Læs svaret her ▼

Hvad en bisættelse koster, kan være svært at sætte et eksakt beløb på, da det afhænger af flere valg og beslutninger. De totale udgifter ved en begravelse kan omfatte både bedemand, kirkegård, kremation, dødsannoncer, blomster, mindesamvær(bespisning),

gravsten, kapelleje, gravstedsvedligeholdelse/legat mm. Udgifterne kan variere rigtig meget alt afhængig af hvor i landet man befinder sig samt om man er medlem af folkekirken eller ej.

I er altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om de lokale forhold.

Ring til os på 86 12 28 66 eller find kontaktoplysninger her.

Må man selv køre med en kiste? Læs svaret her ▼

I princippet ja. Lovgivningen foreskriver at kørsel med afdøde skal foregå på en sømmelig måde. De fleste vælger at få hjælp fra en bedemand.

Hvilken kiste skal man bruge til en jordbegravelse? Læs svaret her ▼

Der er stor forskel på kister, både mht. design, krav og materiale.

Ved jordbegravelser skal kisten generelt være konstrueret kraftigere, sådan at kisten og herunder låget kan modstå det tunge læs jord, som graven dækkes til med.

Valget af kiste til begravelse kan også få indflydelse på gravstedets fredningsperiode, idet et mere hårdført materiale kan være længere tid om at forgå. Du kan se vores udvalg af begravelseskister her:
Kister til begravelse og bisættelse

Hvilken kiste skal man bruge til en bisættelse / kremering? Læs svaret her ▼

Der er stor forskel på kister, både mht. design, krav og materiale.

I dag er det muligt både at vælge trækister samt pap/papirkister.

Du kan se vores udvalg af kremationskister her:

Kister til begravelse og bisættelse

Hvordan bestiller man blomster og kistepynt til en begravelse? Læs svaret her ▼

At bestille blomster (kistepynt, kirkepynt, kranse og farvelroser) er ofte noget bedemanden hjælper med. Såfremt man selv ønsker at varetage denne opgave, skal man blot kontakte en blomsterhandler eller eksperimentere selv.

Hvordan får man billigst begravet en afdød? Læs svaret her ▼

Billigst er nødvendigvis ikke altid den bedste løsning, eller det mest fordelagtige, idet det senere kan få indflydelse på selve bobehandlingen.

Ønsker man generelt en billig begravelse bør man undgå weekend/aftenarbejde, begrænse valget af evt. blomster, dødsannonce, mindesamvær, gravsten mm. Man bør undgå specialvarer og tænke mere i standard varer. Såfremt man ønsker sin aske spredt over havet, undgår man udgifter til gravsted, dog kan der være udgifter i forbindelse med spredningen af asken, hvilket skal sammenholdes med de faktiske udgifter til en eventuel fællesgrav.

Må man holde en bisættelse uden for kirken? Læs svaret her ▼

Ja det må man gerne. Mange mennesker tilhører enten en anden trosretning eller er slet ikke troende, hvorfor der kan være andre former for en afsked med sine kære end i kirken. Rundt omkring i landet forefindes der kapeller, ligesåvel som man kan afholde det i hjemmet eller f.eks. i et fælleshus mm.

Kontakt os endelig for at høre nærmere om andre muligheder eller ønsker der måtte være.

Hvor bliver muslimer begravet i Århus? Læs svaret her ▼

I Aarhus har man på den kommunale kirkegård, Vestre kirkegård, en muslimsk afdeling, hvor mange muslimer vælger at blive jordbegravet. Den muslimske afdeling er for alle der identificerer sig som værende muslim. Den muslimske afdeling er beliggende på et areal, som ikke tidligere har været brugt/disponeret til gravsteder. Inden selve begravelsen finder sted, foretages der ofte en vask af afdøde, hvorefter kisten føres til kirkegården og ceremonien varetages af en imam. Det er lovgivningsbestemt i Danmark, at alle skal begraves i en kiste.

Skal man have en stor kiste til overvægtige? Læs svaret her ▼

De fleste mennesker kan være i en kiste med standard mål, men skulle man enten være meget høj, ekstra bred osv, så findes der større kister som enten er bredere, længere eller højere.

Hvordan bliver man spredt over havet? Læs svaret her ▼

Når asken efter en afdød ønskes spredt over havet, gælder følgende lovgivning: ”Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet.”

Oftest foretages askespredningen af familien selv, men skulle I ikke have mulighed selv, vil vi meget gerne være behjælpelige med den del.

Hvad koster det at få aske spredt over havet? Læs svaret her ▼

Udgifterne til at få spredt asken over have kan variere rigtig meget, alt afhængig af hvordan der foregår. Oftest har de der ønsker asken spredt over havet enten selv en båd, eller kender nogle som har. Har man ikke denne mulighed selv, kan I kontakte os for tilbud på samarbejdspartnere der tilbyder forskellige pakkeløsninger i forbindelse med askespredningen.

Må man have en urne stående derhjemme? Læs svaret her ▼

Nej det må man ifølge lovgivningen ikke. I stedet kan man anvende det der hedder et kolumbarium. Et kolumbarium er en form for hyldeplads på godkendte steder.

”Er ønsket om opbevaring i hjemmet for eksempel begrundet i ønsket om til sin tid at kunne anbringe asken i en urne sammen med længstlevende ægtefælles aske, kan der enten peges på muligheden for at anbringe urnen i et kolumbarium eller anbringelse i et gravsted med henblik på opgravning og sammenblanding med længstlevendes aske ved længstlevendes død.” Læs mere om lovgivningen her: Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v (Til stiftsøvrighederne) (retsinformation.dk)

Kan man blive begravet i en privat have? Læs svaret her ▼

Man må ikke blive begravet i en kiste på privat grund. Dog kan man godt få tilladelse til at nedsætte en urne på egen grund. Ønskes dette, skal man ansøge om dette inden, og derefter skal det tinglyses på skødet.

” Ejendommen skal være af en vis størrelse, det vil som udgangspunkt sige mindst 5000m2. Det vil derfor være udelukket at meddele en tilladelse til urnenedsættelse på en almindelig parcel- eller sommerhusgrund, medmindre ejendommen er af en størrelse som anført under 1. pkt.

Afdøde skal have haft en særlig tilknytning til den pågældende ejendom – typisk som tidligere ejer af ejendommen - eller på anden måde, for eksempel ved slægtskab eller at afdøde gennem udøvelse af sit erhverv har haft en særlig tilknytning til ejendommen.

Det er en forudsætning for en tilladelse, at ejendommens ejer meddeler samtykke.

Til brug for behandling af ansøgningen må stiftsøvrigheden bede ansøgeren om at indsende dokumentation for, at de oven for nævnte forudsætninger er til stede.

En tilladelse kan gives på følgende vilkår:

1) At der på det sted, hvor urnen nedsættes, ikke anbringes sten, mindesmærke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads.

2) At urnen, der skal bestå af et materiale, der er opløseligt i vand, for eksempel pap, støbt papirmasse eller lignende nedgraves i mindst 1 meters dybde

3) At der på ejendommen tinglyses en deklaration, hvorefter den til enhver tid værende ejer af ejendommen forpligter sig til i 10 år fra urnens nedsættelse ikke at grave så dybt, at urnen berøres.

4) Stiftsøvrigheden skal være påtaleberettiget i henhold til deklarationen.

Hvis urnen ønskes nedsat på en ejendom, hvor der i forvejen er meddelt tilladelse til en urnenedsættelse – typisk vedrørende en ægtefælle – skal en eventuel tilladelse forsynes med en bemærkning om, at der ikke kan forventes meddelt yderligere tilladelser vedrørende den pågældende ejendom. Begrundelsen herfor er, at ejendommen ikke må få karakter af en begravelsesplads. Læs mere om lovgivningen her: Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v. (Til stiftsøvrighederne) (retsinformation.dk)

Er der en skovkirkegård i Århus? Læs svaret her ▼

Nej i Aarhus findes det pt. ikke en skovkirkegård. Dog findes der på mange lokale kirkegårde i Aarhus en skovafdeling, hvor kirkegården har forsøgt at indrette afdelingen så skovvenligt som muligt. Nærmeste skovkirkegårde til Aarhus findes i Odder eller Horsens.

Her kan du læse mere om skovkirkegårde og hvor de findes: Skovkirkegårde i Danmark - Få det komplette overblik her (skovbegravelse.dk)

Må man køre i rustvognen sammen med afdøde? Læs svaret her ▼

Ja såfremt bedemanden tillader det, må man gerne sidde i bilen sammen med chaufføren, når kisten med afdøde skal køres med rustvogn.